|
Rejsebrev #2
Onsdag den 11. januar 2023
|
|
|
|
|
|
Kære familie, venner og bekendte,
|
Afgangen fra Puerto de Mogan kunne ikke være bedre. God vind fra den rigtige retning og strålende sol. Snart blev Mogan mindre og mindre for til sidst at forsvinde og bjergene på Grand Canaria blev hurtigt svagere og svagere i konturerne for til sidst at forsvinde helt.
|
|
|
På plotteren kunne vi se at der var enkelte skibe i nærheden, et tankskib, et fragtskib og på et tidspunkt også et andet sejlskib, men det var alt og intet at se med det blotte øje. Pludselig følte vi os meget alene med det mørke vand og store dønninger omkring os til alle sider.
|
Båden vuggede godt og de fleste af os have fået plaster på aftenen forinden. I løbet af et par dage får vi ”søben” og så vænner kroppen sig til de vuggende bevægelser.
|
|
|
|
|
Efter et par dage begyndte de første flyvefisk at holde os med selskab. Det er et fantastisk syn at se dem flyve i store flokke hen over bølgerne og mange af dem kommer ikke over båden, så de lander på dækket og ligger og basker med vingerne. Der er ikke meget føde i dem, så de ryger ud over rælingen, når vi finder dem.
|
|
|
Til gengæld var der meget føde i den store fisk, som vi fangede på tredjedagen. Vi fandt ikke ud af hvad den hedder (nogle bud var ”blue marley” eller ”grøn havørred”), men uanset hvad den hed, så smagte den godt og gjorde os alle mætte næste dags aften.
|
På et tidspunkt så Mads en hval dukke op et par gange, men det blev aldrig bekræftet. Til gengæld kom der senere store flokke af delfiner, som fulgte båden. Pludselig følte vi og ikke helt så alene 😊
|
|
|
|
|
Vi følger en vagtplan, hvor vi på skift har vagt parvis i tre timer. Dagvagterne er ikke noget særligt, for da de fleste af os på dækket beskæftiget med læsning, kortspil, skak eller crible, men om natten er det specielt. Jeg have hundevagten de to første nætter, og det var fantastisk at dukke op på broen kl 02 om natten med en varm kop kaffe til mig selv og makkeren. De første dage var der fuldmåne og en fantastisk stemning, når man sidder to mand alene i natten. Der er ingen skibe at se, selv ikke på plotteren, ingen fly i luften, ingen satelitter. De eneste spor af menneskelig civilisation er vores båd, som er stor, når vi er i havn, men meget lille, når vi er herude.
|
|
|
På tredjedagen så vi noget, der lignede en fiskerbåd et godt stykke ude på styrbord side. Vi var på et tidspunkt på kollisionskurs, men kom forbi den før den var tæt på. Pludselig skiftede den kurs hen imod os og kom ganske tæt på. Der blev meget stille om bord, og vi tænkte det samme alle sammen: pirater. De drejede dog af igen og har nok blot været nysgerrige efter at se vore smukke båd på tæt hold.
|
|
|
Vores AIS har drillet lidt, hvilket har betydet at I ikke hele tiden kunne følge os på Vesselfinder. Det skyldes at vores AIS går til nærmeste store skib med satellit kontakt, som videresender vores signal. Når der ikke er sådanne skibe i nærheden, virker vores signal kun lokalt, så I skal ikke blive bekymrede af den grund.
|
Mandag var der fest om bord. Nis fyldte 64 og der var fødselsdagssang og stor æblekage med stearinlys med tallene 6 og 4
|
|
|
|
|
Om aftenen dukkede de første øer fra Cap Verde op på plotteren og tirsdag morgen ved solopgang så vi de første konturer af bjergene på nogle af øerne. Det var landkending for første gang i fem dage. Hurra, hurra. Nogle timer senere kunne vi se de første bebyggelser på de nærmeste øer og omkring middagstid sejlede vi ind i havnen i Mileno, hvor vi tankede og fik anvist en plads i havnen. Dejligt med fast grund under fødderne, selv om vi fortsat gynger lidt, når vi går. Om aftenen var Nis vært for en forsinket fødselsdagsmiddag og der gled også en del drinks ned før vi tørnede ind omkring midnat.
|
I dag er der hovedrengøring på båden og supplerende indkøb af vand, frugt og diverse ferskvarer. Planen er at vi stikker af i morgen torsdag ved 8-tiden og så venter 4000 km foran i fortsættelse af de 1500 som allerede er tilbagelagt fra Grand Canaria. Hvis vi kan holde samme fart som hidtil, vil vi være fremme på Martinique i løbet af 13-14 døgn.
|
Stor hilsen fra alle om bord.
|
Flemming, Mads, Finn Oscar, Lars Ole, Jeff, Nis og Bo
|
|
|
|
|
|
|
|
|